Udflugt til Legoland

Udflugt til Legoland i Billund
Forrige weekend var vi på tur til Legoland med pigerne. Vejret var jo fantastisk septembervejr, så det kunne ikke være et bedre tidspunkt, at komme afsted på 🙂
Vi havde et par timers kørsel til Legoland, så vi valgte at tage en overnatning i Lego village. Indlæg om opholdet kommer inden for de næste par dage 🙂
Vi har lidt spændt på, om der var noget i pigernes aldersgruppe (3 og 6 år) Der var masser de kunne prøve og som forældrene også kunne deltage i, men der var også en del som de ikke var høje nok til at prøve, men det var ikke noget de betragtede som et problem.
Lego friends er bare det store hit lige i øjeblikket og det var da et must at få taget billede med alle pigerne 🙂
Der var så småt begyndt og blive pyntet op til Halloween i forlystelsesparken.
Miniland
Sidst jeg var i Legoland er nok 20 år siden ( det er virkelig også for dårligt ) og noget af det jeg kan huske er hvor fascinerende det var at gå rundt og kigge på de fine mini Lego byer. Selv om der er gået mage år er det stadig lige så spændende og vi brugte lang tid på at se de forskellige byer og udstillinger.
Her er vi kommet til Holland med alle vindmøllerne.
Der var et dubloområde for de mindre børn, som var rigtig fint med bla. en legeplads, små fly, et tog og andre alderssvarende forlystelser . Se alle forlystelserne her 🙂
Den dag vi var der, havde Motor Mille fra ramasjang også et show på deres friluftscene, hvilket jo også er et kæmpehit for de små.
På Legoland Holiday Village boede vi på et pirat værelse, så det var lidt et tema for os igennem hele turen 🙂
Lige et lille tip
Legoland ligger lige over for Lanandia. På vej mod vores overnatning efter en lang dag i Legoland, smuttede vi lige forbi Lalandia og spiste pandekager i deres indendørs Italienske Landsby. Det er gratis og komme ind og er noget helt specielt, især hvis man ikke har været der før.
Vi havde en rigtig fin og hyggelig tur i Legoland og det er helt sikkert ikke sidste gang vi tager på tur dertil 🙂
Du kan finde Legoland her:
Nordmarksvej 9, 7190 Billund
fra den 8-30 oktober er der Halloween i Legoland
Se mere på Legolands side her
Indlægget er ikke sponsoreret
Ingen kommentarer endnu