Jeg har tidligere skrevet om Røverknolden Naturlegeplads i Rebild, og nu vil jeg også lige dele et tip om en anden rigtig fin naturlegeplads. Gateway Blokhus hedder den. Den befinder sig i Blokhus Klitplantage på vejen fra Hune mod Blokhus
Legepladsen befinder sig midt i skoven i et utroligt smukt område spækket med kuperet terræn og høje gamle fyr træer. Foråret lader lidt vente på sig, men man kan så småt begynde at ane træerne og buskene begynder at springe ud. Om sommeren kan man i området finde vilde jordbær og andre bær. Bare lige et lille lækkert tip, hvis I skulle være i området på dette tidspunkt 🙂
Området har en rigtig fin oplevelses sti, hvor man (hvis man er rigtig god) kan bevæge sig igennem hele legepladsen uden at røre jorden. Der er bl.a. gynger, rutchebane, hængekøjer og en sej svævebane. For de yngre børn er der også et område med bl.a. gynger og musikinstrumenter lavet af træ.
Der er også en 7 km. lang riderute med mulighed hvilefold og vandpost til hestene 🙂
For de voksne er der en rigtig god mountainbike rute, der er meget populær. Der er løberuter og fitnessudstyr. Man har også mulglighed for, at overnatte i området i telt og shelter.
Der er god mulighed for at tage sin frokost med og lave hyggelig pick-nik . Der er flere bænke og så også en pizzaovn man frit må benytte, herudover er der er bålplads, samt toiletter.
Ja, der er så beviset for, at jeg ikke er en af de seje, der kan klare stien uden at røre jorden 😉
I kan læse lidt mere området hos Visit Jammerbugt
Adressen er:
Plesnersvej,
9492 Blokhus
Har i besøgt Gateway Blokhus før eller har måske I planer om at besøge Blokhus området i foråret/sommeren ?