Indeholder reklame for Phillips Hue
Vi har nogle kreative drillenisser hjemme hos os 😉
Kender du udfordringen med, at få den rigtige hygge belysning, som passer til stemningen og ikke er for mørkt eller for lyst?
Vi har fået muligheden for at teste Philips svar på Smart Home løsning inden for lys, som hedder Philips Hue.
Kort fortalt er Philips Hue en produktserie af intelligent lys, som man kan styre via sin telefon, når systemet først er koblet sammen med husets trådløse netværk. Det smarte ved Philips Hue er, at selve lysstyringen sidder i pærerne og lamperne, og man har derfor ikke brug for at skulle have en elektriker til, at lave om på ens strømnet i hele huset, for at få intelligent lys.
Philips Hue White Ambiance Starter Kit
Startsættet fra Philips Hue består af følgende:
- Philips Hue Bridge, som er selve enheden der styrer alt lyset, og som du via en app får adgang til via din telefon.
- 3 stk. White Ambiance LED pærer, som gør at du altid få det rette hvide lys til enhver anledning. Når pærerne er tilknyttet en Philips Hue Bridge, kan du direkte fra din smartphone eller tablet skifte mellem et varmt lys, til et køligt og neutralt.
- 1 stk. Lysdæmper hvor du har mulighed for, at slukke/tænde pærerne uden brug af mobilen, samt dæmpe og skifte lyset.
Selve installationen af Hue sættet gik let og smertefrit, vi koblede blot den medfølgende Hue Bridge til vores trådløse netværk, og downloaded Hue appen til vores telefon. Via app’en blev vi hurtigt guidet igennem opsætningen af de forskellige rum, hvor vi havde placeret pærerne, og wupti, så kunne vi styre lyset via vores telefon.
Vi har placeret de 3 White Ambiance LED pærer i vores stue, og er hurtigt blevet rigtig glad for de muligheder som pærerne har givet os. I dagtimerne har vi sat lysstyrken til, at være normal, som man forventer af en almindelig LED pære, om aften når vi skal hygge os foran fjernsynet er vi ofte begyndt at gå ind via appen og sætte lyset til afslapning, så vi får et mere dæmpet og varmt lys. Det er simpelthen så hyggeligt. Man kan også indstille pærerne at automatisk at dæmpe sig på et fast tidspunkt😊
En anden rigtig fed funktion, som man får med Philips Hue, er mulighederne for at sætte timer på ens pærere, så de automatisk slukker og tænder. Ikke nok med at man kan få dem til at tænde på et ønsket tidspunkt, så kan man også vælge at de skal tænde forskelligt fra dag til dag inden for +/- 30 minutter. Dette er vildt smart når man f.eks. Ikke er hjemme og gerne vil have, at det ser ud til at der er lidt liv i huset.
Hue Go
Udover selve Philips Hue startsættet har vi også testet Hue Go 1 lampen, som er en lille smart Philips lampe, hvor du kan vælge imellem 16 millioner forskellige farver. Samtidig er den transportabel, hvor den kan bruges op til 2 timer uden, at den er sat til en stikkontakt. Den kan f.eks. tages med ud på terrassen en dejlig sommeraften eller man kan tage den med rundt i huset, når der skal hygges med spil eller leg.
Vi har brugt lampen som et supplement til vores øvrig belysning i stuen, hvor vi typisk sætter en lydindstilling så den giver lys som et stearinlys, det giver lige lidt ekstra hygge de mørke vinteraftner. Samtidig kan man via en lille app få lyset til, at skifte farve efter ens musik, det har vores piger haft meget sjovt ud af.
Vi har også brugt lampen som et daylight vækkeur, som gør at vi om morgen bliver vækket som om solen er ved at stå op i vores soveværelse. Det er virkelig en behagelig måde, at vågne om morgen, og kan godt anbefales især i denne mørke vintertid.
Her i husstanden er vi blevet så glad for Philips Hue, at vi allerede er begyndt at tale om hvordan vi kan udbygge vores Philips Hue belysning for, at få endnu mere kontrol over vores belysning i huset. Vi vil blandt andet have skiftet vores pære i køkkenet ud, så vi selv kan vælge hvilke lamper der skal være tændt, alt efter hvordan vi bruger køkkenet. En anden ting vi vil have kigget på er at få sat Philips Motion sensor op i vores gang og badeværelser, så vi er fri for at skulle gå og slukke lyset. Det bliver ofte glemt især af børnene.
Vores tanker med at skifte pærerne i vores gang, til Philips Hue er så at vi har mulighed for at få dæmpet vores lys, når børnene er kommet i seng, og med en bevægelsessensor tænder det dæmpede lys automatisk, når vores piger en gang imellem står op om natten.
Da vi gik i gang med at teste Phillips Hue systemet, så kunne manden i huset ikke dy sig for, at gå ud og købe en Google Home Mini, så vi også kan stemme styre vores lys. Med Google Home giver det samtidig en mulighed for, at kunne slukke og tænde lyset via ens telefon når man ikke er hjemme. Nu er det ikke kun manden der synes det er sjovt, at kunne styre lyset med ens stemme:)
Vi er virkelig blevet glad for Philips Hue, og kan anbefale at investere lidt for, at få noget intelligent lys i hjemmet. Der er utrolig mange forskellige muligheder, for at lave spændende og hyggelig belysning med det intelligente lys fra Phillips Hue.
Du kan læse meget mere om de fede løsninger fra Phillips Hue lige her .